EFG

Direktlink:
Inhalt; Accesskey: 2 |Hauptnavigation; Accesskey: 3 |Servicenavigation; Accesskey: 4

Tainiothiki tis Ellados (Athen)

>> www.tainiothiki.gr Den græske filmarkiv blev først oprettet i 1950 af Foreningen af filmkritikere i Athen. I 1963 blev en fond ved navn "Græske Film Arkiver" officielt oprettet ved kongeligt dekret (105/1963). Siden 1983 har det græske filmakiv været fuldgyldigt medlem af Den internationale sammenslutning af filmarkiver (FIAF).  Det græske filmarkiv er registreret som en kulturel non-profit fond og modtager et årligt tilskud fra det græske kulturministerium.
 
Arkivet rummer den største og vigtigste filmsamling i Grækenland, bestående af 10.000 udenlandske og over 2.500 græske titler, samt en samling af præ-filmisk apparatur, lanterna magica, samt forskellige typer af kameraer og biograf-relateret udstyr. Hertil kommer 7.000 fotografier fra græske film, og yderligere 10.000 fra udenlandske film, samt omkring 5.000 stills og programmer, 800 græske og 1.500 udenlandske filmplakater.  Arkivets bibliotek har en bred samling bøger, film-kataloger og magasiner tilgængelige for offentligheden.

 
Det græske filmarkiv samarbejder med Athens universitet og Panteion Universitet om forskellige pædagogiske projekter, både på kandidat- og ph.d.-niveau.  Det græske filmarkive har desuden en lang tradition i forbindelse med tilrettelæggelsen af screeninger og festivaler, i samarbejde med det græske filmcenter og Thessaloniki Film Festival.